Udstillingen ‘AALBORG I FARVER – Kunst og kunster’ finder altid sted den første weekend i marts.
Glæd dig til udstillingen, som finder sted d. 4. og 5. marts 2023 kl. 10-16 i flotte, nyrenoverede Idrætshallen, Østre Alle 87, 9000 Aalborg. Arrangør er som sædvanlig Aalborg Håndboldklub.
Vi vægter kunstnerisk originalitet, kvalitet og mangfoldighed. Desuden sætter vi stor pris på godt humør.
Aalborg i Farver byder på en spændende åbningstaler kombineret med et musikalsk indslag. Der vil være kunstnerisk aktivitet og andre indslag i løbet af de to dage. Alt foregår i en hyggelig og afslappet atmosfære.

Motivet til årets plakat er malet af Jens Ulrich Petersen.
Venlig hilsen fra kunstudvalget
Anne-Sofie Heide Frandsen, Hanne Kofoed og Marie-Louise Sandager